Danmark er måske et lille land, men vi har altså nogle af verdens største og vildeste
rekorder! Vi har både rekorder i flest tændstikker i næsen, verdens hurtigste bueskytte, og den hurtigste tid til at skrælle og spise tre citroner.

Så gør dig klar med stopuret, find målebåndet frem, og lad os dykke ned i 10 af de vildeste danske verdensrekorder.

Og hey – du kan faktisk være med til at slå en rekord lige nu: Tryk på abonner-knappen, og hjælp os med at sætte ny rekord for flest følgere på kanalen.

Og lad os så komme i gang!

10. Verdens største sandslot

I Danmark har vi mange af verdens største. Vi kan prale af verdens største LEGO-butik, verdens største ølbrik, og verdens største hånboldbold. Og med sand langs alle de danske kyster er det måske ikke så overraskende, at vi også har haft verdens højeste sandslot!

Den 2. juli 2021 byggede Skulpturparken Blokhus nemlig et rekordstort sandslot på 21,16 meter – sådan cirka lige så højt som en 7-etagers bygning! Det blev skabt af 6.400 tons sand fra en grusgrav i Ringkøbing, hvilket altså svarer til vægten af 32 blåhvaler presset sammen til én stor bunke sand.

For at få slottet til at holde, blev sandet nemlig presset i forme, og bagefter sprayet med vand og trælim i 14 dage. Der sikrede, at det kunne modstå det danske vejr.

Men slottet blev ikke kunne bygget for for rekordens skyld – det blev også skabt for at tiltrække turister og støtte lokale virksomheder efter corona-nedlukningerne. Rundt om i sandet var der derfor også små figurer, der symboliserede corona-tiden.

Slottet stod i seks måneder, før vinterkulden fik det til at krakelere. Og med tre meter mere end den tidligere rekord i Tyskland kunne Danmark nu prale af verdens højeste sandslot og den dag i dag.

9. Højeste spænding fra et kartoffelbatteri

Det her er ikke bare en kedelig buffet med rå kartofler. Det er verdens kraftigste kartoffelbatteri. Jep, Danmark har nemlig verdensrekorden i den højeste spænding fra et kartoffelbatteri: hele 1.950 volt.

Rekorden blev sat i 2020 i Universe Science Park i samarbejde med elever fra Alssundgymnasiet i Sønderborg (hvilket er lidt irriterende, fordi alle jo ved, at Sønderborg Statsskole selvfølgelig er det bedste gymnasie i byen… SSS! Lålålålå!). Anyways! De brugte altså 300 kilo kartofler til at slå den tidligere rekord i strøm fra et kartoffelbatteri med over
700 volt.

Verdensrekorden blev sat for at fejre 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Men hvordan virker det?

Et kartoffelbatteri består af en kartoffel og to metaller, f.eks. zink og kobber, der stikkes ind i kartoflen. Kartoflens syre skaber en kemisk reaktion, der gør, at zinken sender små elektriske partikler ud, der kaldes elektroner. Og hvis du så forbinder zinken og kobberet med en ledning, begynder elektronerne at bevæge sig – og det skaber strøm! Det er faktisk
det samme, som sker inde i almindelige batterier!

Sætter man så flere kartofler sammen, kan man producere endnu mere strøm – og med 300 kilo kartofler fik Danmark nok strøm til at sætte verdensrekord!

Så hvad venter du på?

Send da lige endnu flere kartofler afsted i kommentarfeltet, så vi kan bevare vores førsteplads.

8. Verdens ældste moselig

Danmark er også hjemsted for nogle af verdens ældste ting! Vi har verdens ældste højskole, verdens ældste nationalflag, og verdens ældste forlystelsespark.

Men den allerældste rekord i Danmark er faktisk noget, der går langt længere tilbage i tid.

I 1941 fandt man nemlig noget vildt i en mose ved Koelbjerg på Fyn: dele af et menneskeskelet, som viste sig at være over 10.000 år gammelt – altså helt tilbage fra stenalderen! Det er det ældste moselig, man nogensinde har fundet i verden. Og det er også de ældste menneskeknogler, man har fundet i Skandinavien.

Vandet i en mose er nemlig helt særligt. Det er surt og har næsten ikke noget ilt. Og det gør det svært for kroppen at rådne. Når et lig derfor ender i en mose, kan kroppen altså holde sig i tusindvis af år, i modsætning til andre steder, hvor den hurtigt ville rådne og forsvinde. I mange år troede forskere, at moseliget var en kvinde, og derfor kaldte de ham

Koelbjergkvinden. Men i 2016 testede man DNA fra knoglerne og fandt ud af, at det faktisk var en mand – så nu kalder man ham Koelbjergmanden. Og han har altså sørget for, at Danmark har en verdensrekord i det ældste moselig.

7. Tungeste båd trukket af en person

George Olesen var et dansk muskelbundt, som fik øgenavnet “Verdens stærkeste mand” – og det var ikke uden grund! Han satte nemlig flere vanvittige rekorder, som endte i Guinness Rekordbog.

På dansk tv har han for eksempel løftet over 600 kilo i dødløft, der satte en ny verdensrekord.

Han har også ladet en elefant på over 3.400 kilo gå hen over hans mave! Hvilket gav ham verdens stærkeste mavemuskler.

Men den 20. oktober i år 2000, gjorde han altså noget endnu vildere! Han trak en 10.300 tons tung færge i Gøteborg, Sverige, som blev optaget på svensk tv. Med sin ekstreme råstyrke fik han færgen til at bevæge sig hele 5 meter og 10 centimeter, som altså satte en verdensrekord for den tungeste båd, som nogensinde blev trukket af et menneske.

Desværre døde George Olesen den 23. oktober i 2021, men inden da nåede han altså at sætte hele 199 verdensrekorder. Hvilken næsten må være en rekord i sig selv!

6. Største kollektion af hjerner i verden

Danmark har også flere verdensrekorder for vores gigantiske samlinger!

GeoCenter Møns Klint har for eksempel verdens største samling af vættelys, som består af 53.500 forstenede rester af blæksprutter fra Kridttiden.

Danmark har også verdens største Anders And-samling, som kan findes på Bornholm, og består af tusindvis af genstande med alt fra sjældne tegneserier og figurer til tøj og klistermærker.

Men den mest usædvanlige samling findes i kælderen på Syddansk Universitet i Odense, hvor verdens største hjernebank opbevarer hele 9.479 menneskehjerner. Hjernerne blev skåret fri fra kranierne hos afdøde psykiatriske patienter i Danmark mellem 1945 og 1982 og inkluderer omkring 9.479 hvide beholdere med hjerneskiver i formalin. Ca. 50.000 paraffinklodser med indstøbt hjernevæv. Ogo mkring 250.000 hjernesnit fra ca. 6.500 patienter.

Hjernesamlingen har været diskuteret meget, fordi nogle af de mennesker, hvis hjerner blev opbevaret, er indsamlet uden hverken patientens eller de pårørendes samtykke. Men efter at Etisk Råd afgjorde, at samlingen godt kunne bruges til forskning, ligger de nu i kælderen og venter på at blive forsket i, og forskerne håber, at de en dag kan hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi kan behandle psykiske sygdomme bedre.

Og med en verdensrekord i flest opbevarede menneskehjerner, er vi i hvert fald godt på vej.

5. Verdens bedste pantere

Du har nok stået med sådan en her dåse i hånden. Og du har helt sikkert set det her mærke.

Og hvis du har afleveret en dåse eller en flaske med netop det mærke i en flaskeautomat i en af de danske dagligvarebutikker. Så tillykke! Så har du været med til at sætte en dansk verdensrekord.

Danmark er nemlig dét land i verden, der panter allermest.

Danmark har et af verdens mest effektive pantsystemer, hvor vi slår verdensrekord. I 2024 blev der returneret over 2,1 milliarder pantflasker og -dåser. Det svarer til, at stort set hver dansker hver dag panter en flaske eller dåse. Og det har altså resulteret i en returprocent på 93%, som er den højeste i verden.

Kun finnerne har lige så høj en returprocent på flasker og dåser som i Danmark – men de har pant på langt færre produkter, og derfor går titlen til os.

Og når vi indleverer så mange brugte flasker og dåser, så sørger Dansk Retursystem for, at stort set alle de pantede ting bliver genanvendt, så de igen kunne bruges til sodavand, øl og andre drikkevarer. Hvilket både sparer på jordens ressourcer, men også sparer klimaet for omkring 234.000 tons CO2 årligt.

Og det gør altså os danskere til verdensmestre i pant!

4. Mest sete gamingvideo og meat sete trailer

Når du tænker på den mest sete gamingvideo på YouTube, hvad kommer du så til at tænke på? Er det måske en video fra en af de populære YouTubere Ishowspeed eller Dream? Eller måske en video om et af de mest populære spil i verden som Fortnite eller Minecraft?

Svaret er nej og nej igen. For verdensrekorden for den mest sete gamingvideo på YouTube tilhører faktisk det danske mobilspil Subway Surfers. Videoen hedder “Subway Surfers Trailer – Google Play”, og den blev lagt op helt tilbage i 2012 af den danske spiludvikler Kiloo Games. Siden da har den fået over 361 millioner visninger! Nok til at få en
verdensrekord.

Men ikke nok med det! Subway Surfers har faktisk også sat endnu en verdensrekord med samme video, nemlig rekorden for den mest sete trailer overhovedet på YouTube!

Det betyder, at den har fået flere visninger end trailers for kæmpe film som Avengers: Infinity War og Star Wars: The Force Awakens – og endda også trailere for spil som Minecraft.

Og de mange visninger på videoen er faktisk kun en lille brøkdel af alle dem, der så også har downloadet spillet sin mobil eller tablet. Ikke dårligt for et dansk udviklet spil, vel?

3. Hurtigste 100 meter løb i høje hæle

I Danmark elsker vi at løbe! Vi løber både til Royal Run, Copenhagen Marathon og BESTSELLER AARHUS CITY HALF, der hvert år samler flere tusind amatører-løbere, professionelle atleter og medlemmer af kongefamilien, som alle forsøger at sætte personlige rekorder inden for løb.Og det gør Danmark til et land med nogle løbe-rekorder, der stikker lidt ud over det sædvanlige!

For eksempel har vi rekorden for hurtigste halvmaraton løbet med barnevogn og det hurtigste maraton løbet iført en rustning. Vi har også det hurtigste halvmaraton løbet i et firepersoners kostume – hvor løberne var klædt ud som en stor grøn larve.

Men der er én rekord, der virkelig skiller sig ud blandt de vilde løbepræstationer, nemlig Majken Sichlau, der i 2015 satte rekorden for den hurtigste 100 meter løbet i høje hæle for kvinder. Hun gennemførte distancen på bare 13,56 sekunder ved Tårnby Games i København, hvilket sikrede hende en plads i Guinness Rekordbog, som verdens hurtigste
kvinde på 100 meter i høje hæle.

Så hvem siger, at kvinder ikke også kan spurte i stiletter? Altså… jeg kan ikke. Men Majken kan!

2. Længste og højeste kaninhop

Det er ikke kun mennesker, der kan sætte verdensrekorder – dyr kan også være med. Og faktisk har flere danske dyr slået vilde rekorder!

For eksempel har vi Freja, et marsvin fra Fjord & Bælt i Kerteminde, som er hele 30 år gammelt! Det gør Freja til verdens ældste nulevende marsvin.

Vi har også verdens største stillehavsøsters, som blev fundet i Vadehavet af folk fra Vadehavscentret. Østersen målte 35,5 cm i længden og 10,7 cm i bredden, hvilket gav den en verdensrekord.

Men det stopper ikke her! Vi har nemlig også to danske kaniner, der har sat hver sin verdensrekord i kaninhop, nemlig Mimrelunds Tøsen og Yabo.

Den første rekord blev sat den 28. juni 1997 af kaninen Mimrelunds Tösen fra Herning, som hoppede hele 99,5 cm op i luften.

Den anden rekord blev sat den 12. juni 1999, da kaninen Yabo fra Horsens sprang hele 3 meter i længden – og begge kaniner har stadig begge titlerne for verdens højeste og længste hop i kaninhop’s historie.

Så lad os gøre de to kaniner kunsten efter og hoppe, alt hvad vi kan mod førstepladsen!

1. Største virkelige lokation skabt i Minecraft i fuld skala

Vidste du, at Danmark har en verdensrekord Minecraft?

I april 2014 skabte den danske Geodatastyrelse (altså dem, der har styr på Danmarks kort og landskaber) nemlig en model af Danmark i Minecraft, som det første land i hele verden.

Og vi snakker ikke bare en lille model. Nej, det var en fuldskala 1:1-model! Det betyder, at alle bygninger, veje, søer og lygtepæle blev genskabt præcist som i virkeligheden.

Projektet brugte omkring 4.000 milliarder blokke og dækkede hele Danmarks 43.000 kvadratkilometer – og Danmark blev derfor optaget i Guinness Rekordbog som den største virkelige lokation, der nogensinde er bygget i spillet.

Spillere fra stort set hele verden besøgte vores land i Minecraft, men ikke alle kom for den danske hygge. På et tidspunkt “bombede” nogle amerikanske spillere det digitale Danmark og plantede deres eget flag i den danske muld.

I dag er Minecraft-Danmark slettet. Det blev det tilbage i 2020, men det betyder altså, at der nærmest er en verdensrekord for hvad som helst. Så det er bare om at komme i gang med at slå dem.

Hvor mange af disse rekorder kendte du til? Skriv det i kommentarfeltet og husk at følge med på kanalen for flere videoer.

Reklame for egen bog