Når astronauter rejser ud i rummet, er det ikke kun raketter og rumdragter, der skal fungere. Noget så hverdagsagtigt som mad spiller nemlig også en livsvigtig rolle. Men hvordan laver man egentlig god mad, der kan spises, når alting svæver? Vi har mødt manden, der laver mad til Andreas Mogensen.
Han hedder Thorsten Schmidt, og selvom han er stjernekok på Jorden, må han følge nogle helt andre regler, når han sender menuer ud i atmosfæren. Vi mødte ham på hans restaurant, Barr i København, for at høre, hvordan man bliver ‘rumkok’, og hvorfor man aldrig må tage en almindelig saltbøsse med i en rumraket.
Fra café i Aarhus til den vildeste mission
Det hele startede faktisk ret tilfældigt for over 10 år siden. Andreas Mogensen rakte ud til Thorsten, og de mødtes på en café i Aarhus. Andreas havde et ret vildt ønske til sin første mission: Han ville invitere sine astronaut-kolleger på en treretters økologisk middag – og der måtte absolut ikke være noget frysetørret mad.
“To dage efter begyndte jeg at få mails fra ESA (European Space Agency) med regler. Det må man, det kan man, det må man ikke,” fortæller Thorsten. Han arbejder i dag tæt sammen med både lægehold og rumfartsorganisationer for at få maden godkendt.
Ingen saltbøsser og livsfarlige krummer
I rummet er der ingen tyngdekraft, og det skaber store problemer. Du kan ikke bare drysse salt på din mad eller spise brød, der krummer. Saltkorn og krummer ville nemlig svæve ind i astronauternes øjne eller ødelægge det dyre tekniske udstyr i rumstationen.
Men maden udvikles også i tæt samarbejde med læger. Ens krop fungerer nemlig anderledes i rummet, og hvis der for eksempel er for meget salt i maden, kan det svække astronauternes knogler.
Rummad skal derfor:
- Indeholde de helt rigtige vitaminer
- Være sikker at spise i vægtløshed (må ikke smuldre eller flyde væk).
Maden skal i karantæne
Selvom maden til sidst bliver sendt op med en raket, starter processen faktisk længe før selve opsendelsen. Thorsten skal aflevere maden hele ni måneder før missionens start.
Inden den overhovedet når raketten, gennemgår maden nemlig en lang periode med karantæne og utallige kontroller hos NASA og ESA for at sikre, at alt er 100 % sikkert.
Det er derfor også et krav, at maden skal kunne holde sig i mindst to år.
Nok verdens sundeste chokolade (med tang og kål!)
Noget af det sjoveste, Thorsten har udviklet, er en helt særlig rum-chokolade.
Chokolade i rummet er nemlig ret kompliceret. Den skal kunne tåle ekstreme temperatursvingninger under opsendelsen uden at smelte, blive hård eller smuldre.
Men den er også proppet med en masse mærkelige ingredienser. Chokoladen skal nemlig styrke astronauternes mave- og tarmsundhed og fordøjelse i vægtløshed.
“Men vi er jo slet ikke færdige her,” siger Thorsten, for ingredienserne er også udvalgt, så de minder om de ting, man i fremtiden planlægger at kunne dyrke i væksthuse på Månen og Mars.
Og efter tusindvis af arbejdstimer blev resultatet en chokoladebar, der udover mørk chokolade indeholder mere end 70 naturlige ingredienser – fra grønkål og tang til mælkesyrebakterier og magnesium.
Testet på en skoleklasse
For at være sikker på, at rum-chokoladen rent faktisk også smagte godt, brugte Thorsten et benhårdt testpanel: Hans datters skoleklasse!
“Vi testede smagen i min datters klasse på en blindsmagning… De guffede det, og det smagte godt af chokolade over det hele. Da jeg så fortalte, at der var kål, svampe og tang i – alt det, som deres mor siger, de skal spise – så blev de ret chokerede! Fordi nu havde de jo lige sagt, at det smagte godt,” griner Thorsten.
Vil du se mere? Hvis du vil vide mere om, hvordan man laver mad til rummet, eller se vores reaktion, når vi smager på den berygtede “rum-is” og Thorstens vilde chokolade, så skal du se hele videoen øverst i artiklen.
Vidste du at:
- Astronauter har adgang til både varmt og koldt vand på rumstationen til at tilberede maden.
- Der findes ingen mikrobølgeovn på ISS – maden varmes i stedet i specielle varmekasser.
- Det meste mad i rummet er frysetørret for at spare vægt. Astronauterne sprøjter bare vand ind i poserne for at “vække” maden til live.
